Aktiviteter

TIDSPUNKT: 29. maj

Open by Night fredag 31. maj åbent til kl. 22

"H.C. Ørsted på farten"
Interaktiv udstilling fra Experimentarium i Kbh. 

Mandag 18. maj til og med søndag 7. juni. På Store Torv, øverste etage
 

"H.C. Ørsted på Farten" er en interaktiv udstilling, der gør den store danske videnskabsmand H.C. Ørsteds banebrydende opdagelse af elektromagnetismen til en sjov, lærerig og eksperimenterende oplevelse.

I "H.C. Ørsted på Farten" kan både børn og voksne opleve og eksperimentere med elektromagnetisme og endda selv undersøge, hvad den store danske videnskabsmand H.C. Ørsted opdagede for nu 200 år siden. 

  • Hvad er magnetisme?

  • Hvad er elektricitet?

  • H.C. Ørsteds opdagelse af samspillet mellem magnetisme og elektricitet

  • Hvordan anvender vi elektromagnetisme i dag?

  • Dengang det var Guldalder

Se hvem der kan få en stor, flot elmotor til at køre så hurtigt, at klokken ringer? Det er nemlig sværere end man tror. Og når I drejer håndsvingene ved racerbanen, så laver I selv al strømmen, der skal til, for at få racerbilerne til at fise rundt.

Find ud af, hvordan en sms-samtale mellem H.C. Ørsted og H.C. Andersen mon ville have taget sig ud? De to kendte hinanden udmærket og færdedes i Københavns gader i den periode, der kaldes Guldalderen.

Udstillingen indeholder både lyn, gnister, magneter, kompasnåle og krøllede bogstaver. Derudover kan gæster møde den store danske videnskabsmand i ”levende live” på video, genopført af en skuespiller.

Med udstillingen "H.C. Ørsted på farten" er der anledning til lang tids leg og underholdning. Samtidig lærer i dog også om elektromagnetisme, der er en af de mest banebrydende opdagelser i historien, og som stadig i dag er med til at udvikle samfundet..

 

Billede udlånt af Energimuseet.

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse. 

Ultimate Web A/S