Stemningsfuld shopping fredag 29. september

Dato
fredag d. 29. september
Lokation
Sct. Mathias Centret

Ikevald 

Stemningsfuld shopping fredag 29. september 

Der vil blive sørget for den gode stemning i Sct. Mathias Centret, når tonerne fra tre fantastiske artister fylder gangene med alt fra rock, pop til stemningsfulde ballader. 

Du kan opleve Ikevald, som er en estisk prisvindende singer-songwriter, bosat i Danmark i 4 år. Hvis han ville beskrive sin musik, er det ligesom Ragnar Lothbrok, vikingekongen, ville tage til Himalaya-bjergene for at møde de oplyste Yogi'er. Han er inspireret af magiske universer, rock og at have det sjovt.

Efter at have rejst verden rundt og boet i 5 lande, er hans sange og historier fulde af eventyr, sjove og usædvanlige situationer, som han deler med et smil og grin.
Under koncerten vil han spille udgivne originale sange (mange af dem, udgivet under hans tidligere kunstnernavn Ike Rann) og også noget nyt materiale fra hans kommende album, som udkommer i efteråret ’23.

Lyt til hans sidste single "Near", der har en skjult betydning - hovedkorlinjen "Say your Near" betyder Soulmate på urdusprog her. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vi har også æren af at høre Lasse Storm, som vil spille country og komme med hudløs ærlige bekendelser. Med det dobbelt prisvindende og anmelderroste debutalbum “Holmegårdsvej og andre
historier” har Lasse Storm skrevet sig markant ind på den danske musikscene, som én af de mest bemærkelsesværdige singer- songwriter navne de seneste år.

“Lasse Storm sætter nye normer for dansksproget musik” (Alex Nyborg Madsen).

Albummet udkom på Svendborgpladeselskabet Sorte Plader marts 2022 og blev bl.a. Ugens Album på P4, høstede flotte anmeldelser, store playlisteplaceringer og roterede også flittigt på både P5 og P6.

Lasse modtog en DMA Blues, som årets nye navn i kategorien “Ud af det blå” samt sangskriverprisen til Nashville Nights International Songwriter’s Festival. Siden har Lasse turneret værsthuse, festivaller og spillesteder landet rundt solo samt med et stjernehold af musikere fra bl.a. Peter Sommer, The Rumour Said Fire, The Blue Van og The Eclectic Moniker m.fl. Det vidner altsammen om at Lasses musik appelerer bredt og uden for typiske genrekasser. Lasse kalder selv genren “asfaltcountry”. Et grænsebrydende mix af nordisk folk, roots, blues, americana og skandipop.

Sangene er lige dele grovkornede røverhistorier og nøgne, autentiske beretninger fra et hårdt levet liv. Men der er aldrig langt fra det alvorstunge til glimtet i øjet. Teksterne er både flabede, underholdende, gribende og uforfærdet hudløse.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sidst men ikke mindst kan du opleve Islandsk/Danske Guðný er en spændende upcoming artist, som laver fængende og inspirerende sange på engelsk i pop, rock og singer/songwriter-genren. Hun harover 500 koncerter og 15 års erfaring i kufferten som både forsanger, sangskriverog kor i forskellige projekter og bands i Danmark, England og USA, og hun er pt. igang med at indspille sit debutalbum 'PLAY' som bl.a. indeholder den minimalistiske surf-rock inspirerede single 'Galaxy' der udkom i 2022, synth-pop
singlen 'Brave' og den nye hårdtslående Swan Lee inspirerede single 'Marry Me'.

Med hendes nærværende energi, farverige stil og silkebløde stemme giver hun publikum en følelse af at være med på scenen mens hun synger ærligt om både det svære i livet som udlængsel, en følelse af ikke at passe ind og afhængighed, men også om det smukke og magiske i livet og om at lege og følge sine drømme.

Se flere events her

ROCO Roller Coster Experience
Læs mere
Stort gourmet-ostemarked

Hver torsdag og fredag.

Læs mere
Kør grønt - El-biludstilling
Læs mere