Mors dags gaver

Udforsk personlige gaver til ham og hende

Mangler du en god gaveidé til én, du holder af? I Sct. Mathias Centret finder du et stort udvalg af butikker, hvor du kan få personlige gaver til ham eller hende. Du kan besøge alt fra tøj- og smykkebutikker til forretninger med sportsudstyr og andre hobbyting. Besøg os i dag, og find lige dét, du skal bruge. 

Blomsterbuket - Meny

Sådan finder du en god, personlig gave

Når du skal vælge en personlig gave, så afhænger det først og fremmest af modtagerens interesser, præferencer og personlighed. Overvej derfor, om modtageren har en særlig hobby, som gemmer på en oplagt gaveidé. Er han eller hun eksempelvis glad for at dyrke sport? Så kan du vælge at forære lækkert, nyt træningstøj. 

Det er altså utroligt individuelt, hvad der er en god gave, men så længe der er stor omtanke bag, så vil du helt sikkert glæde modtageren. 

Vælg en skøn personlig gave til ham 

Leder du efter en personlig og oplagt gave til ham? Der findes mange bud på gaver til mænd. Det kan for eksempel være en plakat eller et maleri, som du tror vil falde i hans smag. Det kan også være andre former for interiør, der vil pynte i hans hjem og gøre det endnu mere personligt. Her kan du overveje, om han er særligt glad for en specifik kunstner, samt hvilke farver han foretrækker.

Hvis han er glad for at bruge tid på madlavning eller bagning, så kan du også forære ham et sæt nye, skarpe knive. Med det rette udstyr kan det nemlig blive endnu sjovere at stå i køkkenet. Og hvis du vil gøre denne gave mere personlig, så kan du endda gravere knivene med hans initialer eller fornavn. 

Sidst men ikke mindst kan du forære ham en oplevelse i gave. Her er det kun fantasien, der sætter grænser, da der findes et hav af muligheder. Har han altid drømt om at flyve i luftballon? Så invitér ham på sådan en tur. Eller har han et yndlingsfodboldhold? Så kan du tage ham med på stadion og opleve en kamp. Dét vil helt sikkert være et hit.

Find en vidunderlig gave til hende, du holder af

Hvis du skal finde en god og personlig gave til en særlig kvinde i dit liv, så kan du blandt andet vælge at forære hende et smykke. Du kan vælge mellem flere design, materialer og stilarter, og du kan også få både halskæder, øreringe, ure og meget mere, når du besøger vores smykkebutikker. 

Når du skal vælge et smykke, så kan du blandt andet overveje, hvad hun normalt er glad for at gå med. Går hun eksempelvis tit med forskellige øreringe? Så ved du, at det er et smykke, hun formentlig vil sætte stor pris på. Bærer hun derimod ofte ringe? Så kan det være, hun skal have endnu én til samlingen. Og er det en betydningsfuld gave, som du giver i en særlig anledning? Så kan du få indgraveret datoen i smykket, så hun altid kan huske, hvornår hun fik det. 

Du kan også give hende et stykke skræddersyet tøj, hvis du kender hendes smag godt. En smart skjorte eller en kjole i en smuk farve, som er syet specielt til hende, kan være en fantastisk og unik gave. Så er du i hvert fald sikker på, at gaven er personlig og original. 

Andre gaveguides

Guide: Bryllupsgaver
Læs mere
Guide: Adventsgaver til børn
Læs mere
Guide: Julegaver
Læs mere